Om ipvision

Brunata

Licens til bedre økonomi

Direktør Christian Fischer Trollo ser tilbage på det gamle anlæg med en vis respekt og frygt: “Anlægget kørte 100 procent stabilt, men det var ekstremt dyrt både i anskaffelse og vedligeholdelse. Alene opdateringsprisen var lige så høj som prisen for et helt nyt anlæg!”

I den nye løsning er mobiltelefonerne helt integreret og indgår i virksomheden på linje med fastnettelefonerne. De har 4-cifrede lokalnumre, kan bruges til at omstille samtaler, og til at trække opkald ind, eller bemande en omstillings-funktion.

“I vores gamle anlæg skulle jeg købe licenser til hver eneste medarbejder, som skulle kunne bemande omstillingen,” fortæller Christian Trollo. Med den nye løsning behøver Christian Trollo ikke kontrollere sine licenser, og han kan give enhver medarbejder fuld adgang.

Brunata er, med godt 300 medarbejdere i Danmark, den førende virksomhed inden for varme- og fordelingsregnskaber. Virksomheden er en udpræget servicevirksomhed, og er fuldstændig afhængig af et velfungerende telefonsystem. Virksomheden har hovedkvarter i København og har selvstændige filialer spredt over hele Danmark. Desuden har man kontorer i 17 Europæiske lande med yderligere 300 medarbejdere.